Havnebyen Kronstadt (hol. Kronslot) blev grundlagt i 1704 af Peter den Store. Byen ligger på øen Kotlin (sv. Reitskär) og de omkringliggende små øer i Den Finske Bugt. Den første arkitekt af fæstningen var Domenico Trezzini (1670-1734). I 1706 blev Alexander-Schantz fortet tilføjet til fæstningen på den vestlige del af øen.

Fra 1720 blev Kronstadt hovedbase for den russiske Baltiske flåde. Fra 1723 til 1747 blev fæstningen komplet hele vejen rund om byen.

Efter en brand i 1764 blev Kronstadt restaureret af arkitekten Savva Chevakinskij. Efterfølgende blev en væsentlig del af bygningerne i Kronstadt, havnen og fæstningen ødelagt af oversvømmelser i 1824. I 1861-1888 blev Kronstadt fæstningen genopbygget af den militære ingeniør Eduard Totleben, og fæstningen fik nyt artilleri.

 

Billede:  Ivan Ajvazovskij. En stor red i Kronstadt (1840).

 

 

На русском