Under Den Store Nordiske Krig (1700-1721) angreb russerne en svensk fæstning Nyenskans i 1703. For at støtte sine positioner beordrede Peter den Store at der skulle bygges en by i nærheden af fæstningen, som skulle have adgang til Østersøen. Byggeriet startede på ”Harens ø” (Zayachij ostrov) i Neva-flodens delta. D. 27. maj 1703 blev en ny fæstning etableret på øen, som senere  blev døbt Peter og Paulus (Pertopavlovskaya) fæstning.

Den befæstede by blev hurtigt en havneby. I 1704 blev Admiralitets værfter påbegyndt og Kronstadt blev etableret i nærheden af Skt. Petersborg.

Peter den Store ville med Sankt Petersborg have ”et vindue til Europa", og derfor blev  mange udenlandske ingeniører og arkitekter inviteret til at bygge byen i  samme stil som andre europæiske hovedstæder. I løbet af kort tid steg befolkningstallet i Sankt Petersburg fra 48.000 (1705) til 235.000 (1710).

Planen for den fremtidige fæstning blev udarbejdet af Peter den Store selv, og fæstningen blev færdig på tre år.  I 1712 flyttede det kongelige hof fra Moskva til Sankt Petersborg og byen blev  hovedstad i det russiske imperium.

 

Billede: Ivan Ajvazovskij. Udsigt over Sankt Petersborg (1888)

 

На русском